Artikel indeks
Historien om Volvo 1800
P1900
Protoyperne
Den engelske Volvo
Produktionsstart
Produktionsproblemer
Gratis TV-reklame
Forøget effekt og cabriolet
benzinindsprøjtning
Volvo 1800ES
Alle sider

 

 

 1964
 

Produktionsproblemer

Selv om produktionen var kommet igang, var problemerne bestemt ikke løst.  Uenighed om bilernes kvalitet gjorde, at Volvo havde personale fast stationeret på Jensen fabrikkerne for at følge og kontrollere arbejdet.  Kvaliteten af monteringen og lakeringen var bestemt ikke positiv for Volvos renomé. Da Volvos nye fabrik i Torslanda ved Göteborg stod færdig i 1963, blev produktions kapacitet frigjort i den gamle fabrik i Lundby, og man besluttede derfor at flytte produktionen af 1800’eren fra Jensen fabrikkerne til Lundby. Selv om kun 6.000 af de 10.000 biler på det tidspunkt var blevet produceret, blev Jensen og Volvo enige gennem en kompensation til Jensen. Ved flytning af produktionen skiftede bilen også navn, idet man fjernede “P”’et og i stedet tilføjede et “S” for Sverige, hvorefter bilen nu hed 1800S. De første 2.000 biler produceret i Sverige (1963 modellen) blev bygget som de engelske P1800’ere, selv om en række forskelle dog sneg sig ind som f.eks. nye navkapsler (samme som Amazon), orange blinklys og lædersæder.  Under fronthjelmen blev effekten forøget til 108 hk SAE grundet en ændret knastaksel, hårdere ventilfjedre og forhøjet kompression (10,0:1). Bilerne blev leveret i farverne, hvid, rød og mørkegrå.