Artikel indeks
Historien om Volvo 1800
P1900
Protoyperne
Den engelske Volvo
Produktionsstart
Produktionsproblemer
Gratis TV-reklame
Forøget effekt og cabriolet
benzinindsprøjtning
Volvo 1800ES
Alle sider

 

 1969
 

Ny motor og benzinindsprøjtning

1969-års modellen fik ligesom Volvos øvrige bilmodeller en ny motor. Den nye B20 motor var egentlig blot en forstørret B18 motor (større boring). Samtidigt blev kompressionen reduceret til 9,5:1 og af hensyn til de amerikanske miljøkrav, blev der indført rensning af udstødningsgassen. Effekten var nu på 118 hk SAE. Ventilatoren fik en friktionskobling, der medførte et lavere effekttab samt reduceret støjniveau. Det dobbelte bremsekredssystem fra 140 serien blev ligeledes introduceret i 1969-års modellen.  I august 1969 blev 1970-års modellen introduceret, og denne gang var nyhederne væsentligt større end tilfældet havde været de foregående år. Navnet var nu ændret til 1800E, hvor E stod for elektronisk benzinindsprøjtning.  Desuden blev karosseriet nu fremstillet af Volvo selv, hvor tidligere modeller var blevet fremstillet hos Pressed Steel i Skotland.  Med det elektroniske indsprøjtningssystem fra Bosch, en ny knastaksel, forøget kompression (10,5:1) samt større indsugningsventiler, var effekten nu på 130 hk SAE ved 6.000 omdrejninger. På grund af den forøgede effekt, blev gearkassen udskiftet til den kraftigere model M410 fra fabrikken ZF.  Tromlebremserne på baghjulene var nu udskiftet til skivebremser.  Derudover var der en del småændringer i karossen samt nye og bredere fælge med aluminiumscenter, sortlakeret gril samt luftventiler i bagskærmene.  Indvendigt var instrumenterne nu alle elektriske og med sort baggrund isat instrumentbrættet, som var en ædeltræsimitation.  Forsæderne var nu en ny type med nakkestøtter. Af nye farver sås stålblå metallic og safarigult.  1971-års modellen havde til gengæld få nyheder. De væsentligste var, at M40 gearkassen var tilbage i en forstærket udgave, alternativt kunne bilen nu leveres med et tregears automatgear.  Nye farver dette år var turkis og guldmetallic.  I 1972 blev den sidste 1800 sedan model produceret. Ialt 39.414 eksemplarer af P1800,