Artikel indeks
Historien om Volvo 1800
P1900
Protoyperne
Den engelske Volvo
Produktionsstart
Produktionsproblemer
Gratis TV-reklame
Forøget effekt og cabriolet
benzinindsprøjtning
Volvo 1800ES
Alle sider

 

cole

Nyt karosseri - Volvo 1800ES

Til trods for forbedringerne introduceret i 1800E modellen, var der flere der anså Volvo 1800 som umoderne.  Samtidigt havde mange gennem årene beklaget sig over den manglende bagageplads i 1800 modellerne.  En af Volvos designere, Jan Wilsgaard, foreslog derfor, at man forlængede taget og dermed skabte en Sports Wagon. I august 1971 blev den nye model introduceret som 1800ES, hvor “ES” stod for Estate. Bilen havde et radikalt ændret bagparti med en stor bagklap helt fremstillet af plastglas.  Bagagerummet var naturligvis væsentligt forøget, men benpladsen for eventuelle bagsædepassagerer var den samme som tidligere. Bilerne havde nu fået en ny gril udført i plastic, et nyt frontemblem, samt stålfælger af samme type som blev anvendt på 1800E modellen. Forsæderne var nu en ny type, hvor ryglæn og rakkestøtte var integreret.  Motoreffekten var forøget til 135 hk SAE, hvilket gav bilen en topfart på 185 km/t og en accelleration fra 0 til 100 km/t på 10,8 sekunder.

 

Baseret på uddrag fra
“Volvo - Personvagnarna - från 20-tal till 90-tal”
af Björn-Eric Lindh, 1990.
Gengivet med tilladelse af forfatteren.