• pkp324

Årets sidste træf i Volvo 1800 klubben


Tekst og foto: Per Groth

I efterhånden en hel del år har klubben arrangeret et træf til Raadvad for at markere afslutningen af det pågældende års kørsel med vore gamle biler. Disse træf forsøges afholdt i sidste halvdel af oktober, dels fordi der da stadig er blade på træerne og ofte i fantastiske farver, og dels fordi en række medlemmers forsikringer stopper for kørsel pr. 31. oktober.

I år lykkedes det ikke at finde en rimelig tør lørdag eller søndag i sidste del af oktober, men da vejrudsigten for lørdag den 11. november så rimelig fornuftig ud dagen før, tog vi chancen og inviterede til afslutningstræf med knap 20 timers varsel! Tidligere efterårstræf havde vist, at fremmødet kunne være imponerende stort med blot 2 – 3 dages varsel, men 20 timer var måske lige i underkanten?

Som forventet var fremmødet ikke så stort som tidligere, men der kom dog seks biler til den gamle Raadvad skole, nu vandrerhjem, samt 10 personer. Netop på grund af det sene tidspunkt på året var bilparken noget yngre, end hvad den normalt har været. To Volvo 1800S var betanden af de gamle biler, dog suppleret med en Mercedes-Benz Pagode og en Volvo 745. Det må derfor nok konkluderes, at under et døgns varsel for indkaldelse til et træf er for kort tid. Næste år vil vi forsøge igen at varsle med mindst to døgn!

Imidlertid havde de få fremmødte en fin eftermiddag. Solen var fremme, og skoven var smuk som altid på denne årstid. Som bonus så vi i år mange hjorte, og specielt nogle store hanner, der havde travlt med at holde unge bejlere væk fra de mange hunnere, som hver af de store hanner vogtede over.

Efter en rask travetur kom vi tilbage til vandrerhjemmets solgård, hvor vi nød medbragt kaffe og kage samt en enkelt øl. Herefter ønskede vi hinanden en god vinter og på gensyn til næste forår.

127 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Motorhistorisk Samråd

Debatten om vore køretøjers originalitet er intens for tiden blandt veteranbil entusiaster. Jeg faldt over denne artikel på DR's hjemmeside https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/udstoedning-