Som det er de fleste medlemmer bekendt, kørte Irv Gordon sin absolut sidste tur i 2018. På det tidspunkt havde hans røde Volvo 1800S fra 1966 kørt godt 5 millioner km, og var dermed den private personbil i verden, der havde kørt den længste distance.
Siden Irv's bortgang har der været spekulationer om, hvad der mon ville ske med hans 1800S. Ville den måske blive solgt til en privat samler, der eventuelt kunne finde på at gemme bilen væk?
Det har nu her i 2021 vist sig, at Volvo North America har købt bilen af Irv's arvinger, og for nylig var bilen igen ude at køre. Denne gang var personen bag rattet den kendte Porsche entusiast Magnus Walker, og som passager havde Magnus inviteret Irv Gordon's mangeårige mekaniker, Nino Gambino. Du kan se og høre om denne køretur, ved at aktivere dette link:
https://www.hagerty.com/media/videos/the-world-record-3-million-mile-volvo-p1800-driven-the-next-big-thing/
Eller dette link: https://www.motor1.com/news/529418/gordon-volvo-p1800-close-look/
God fornøjelse!